Alle kommuner i Italien kan nu indføre en turistskat. Det blev besluttet af den italienske regering tilbage i 2011, men det er ikke alle kommuner som reelt har indført den i netop deres område. I nogle byer betaler man kun turistskat i højsæsonen og de fleste steder er børn undtaget.

Sådan betales turistskat i Italien

Denne turistskat skal betales direkte til overnatningsstedet af den rejsende ved ankomsten.
Det er ejerens/ receptionens ansvar, at opkræve turistskatten for kommunen og betale beløbet videre. I kan evt. bede om en kvittering på at I har betalt jeres turistskat.
"Tasso di soggiorno" vil der stå på kvitteringen.


Danitalia kan ikke tage imod turistskatten og vi må ikke inkludere den i lejeprisen.


 

Hvormeget er denne obligatoriske turistskat i Italien?

Hvilket beløb der skal betales afhænger om I lejer en feriebolig, et B&B eller hotel. Ved hotel afhænger beløbet af antal stjerner.


Turistskatten er en personskat og den udregnes på baggrund af det antal nætter man overnætter.
Der er forskel fra kommune til kommune om man overhovedet skal betale. Selve beløbet varierer også ligesom man nogle steder højest betaler for 3 nætter (selvom man overnatter længere tid) mens nogle kommuner opkræver for max 10 nætter.


Den enkelte kommune kan frit ændre denne turistskat. Da der i Italien er mange meget små kommuner, er derfor ikke muligt for os, at sætte det præcise beløb for denne turistskat ind under hver bolig.


Vi taler dog om mindre beløb. Omkring EU 1-1,50/nat for voksne ved leje af ferieboliger op til EU 5/nat for voksne for et 5 stjernet hotel.


Hvis det er vigtigt for jer at vide det præcise beløb inden I booker en bestemt feriebolig i Italien, skal I endelig blot ringe eller skrive til os. Så kontakter vi den kommune ferieboligen ligger i og får det præcise beløb for turistskatten.

 

 

vores boliger

Vi bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver os info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Læs mere. Ved fortsat at gennemse webstedet accepterer du dette.