Depositum og ekstra udgifter i forbindelse med leje af feriebolig i Italien

Under alle beskrivelserne af vores ferieboliger, er det listet hvad der er inkluderet i lejeprisen og om noget skal betales ved ankomsten.

Ekstra udgifter som eventuelt skal betales på stedet, kan være slutrengøring, sengelinned, håndklæder, varmeforbrug. Ofte er dette inkluderet i lejeprisen men det står klart indikeret i beskrivelsen af ferieboligen hvis de skal betales særskilt på stedet. Disse evt. ekstra udgifter bliver gentaget i bekræftelsen, som I modtager fra os ved booking.

Depositum i ferieboliger i Italien

Her står også indikeret, hvis der skal lægges et depositum ved ankomsten til ferieboligen.
Depositum skal under alle omstændigheder ikke betragtes som en udgift idet det ikke er en del af lejen. Det er en garanti for boligens inventar og beløbet tilbagebetales ved afrejse, når alt i boligen er uskadt.

Som følge af de nye reformer i Italien, har nogle kommuner besluttet at indføre en mindre turistskat. Beløbet kan ikke inkluderes i lejen og det kan ikke betales til Danitalia. Læs mere om den her.

 

 

vores boliger

Vi bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver os info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Læs mere. Ved fortsat at gennemse webstedet accepterer du dette.