Hvad skal man se?

Oplevelser i Umbrien

Personlig service - siden 1998

Vi besøger alle ferieboligerne

Indgående lokaltkendskab

Kunderne elsker os

oznor
Planlæg din ferie her

Hvad skal man se i Umbrien?

Umbrien er en af de mindre kendte regioner i Italien. Her kan I besøge spændende og mindre kendte byer samt opleve en frodig, lidt rå natur.

Vi tilbyder autentiske ferieboliger og ferielejligheder i Umbrien. Se alle vores ferieboliger i Umbrien.

Kontakt os eventuelt på info@danitalia.com inden I vælger; vi har besøgt dem alle personligt og rådgiver meget gerne så I får netop den bolig, der passer til jeres ønsker og behov.

Elisabeth Hjorth - Indehaver af Danitalia

Elisabeth Hjorth - Indehaver af Danitalia

“Vi er ikke kun lokalt kendt. De lokale kender os.
Det sikrer dig autentiske oplevelser”

Se vores ferieboliger i Umbrien

Gå på opdagelse i vores udvalg af feriehuse i Umbrien.
Ved du allerede hvornår I skal afsted kan du søge her.

madone-203
Madone E

Trasimener søen, Umbrien
Lejlighed på Agriturismo
Antal gæster 4
Delt pool, tennis, fodbold, WiFi.
Super børnevenligt, udsigt

perusia_7
Podere Perusia

Trasimener søen, Umbrien
Villa med privat pool
Antal gæster 10
Privat pool, WiFi.
Enestående sø udsigt

madone1-205
Madone 1

Trasimener søen, Umbrien
Lejlighed på Agriturismo
Antal gæster 4+2
Delt pool, tennis, fodbold, WiFi.
Super børnevenligt, udsigt

Vi samler på glade kunder

“Vores mission er, at give vores gæster en autentisk oplevelse i lige det område og i den feriebolig, der passer til deres behov.”

Lars
13-06-2017
Læs mere
"Vi synes det var fin service I ydede, og huset levede helt op til forventningerne. Rigtig fint. Vi er meget tilfredse med jeres service."
Kamille
05-08-2023
Læs mere
"Rigtig god service og hurtig respons. Det er absolut ikke sidste gang vi bestiller hos Jer og vil klart anbefale det til andre."
Pernille
27-07-2023
Læs mere
"Det er gået fint med at bestille etc, via jer, og vi har fået hurtigt svar på vores spørgsmål. Vi har været meget tilfredse. Vi har allerede anbefalet jer til gode venner :)"
Niels Christian
10-10-2022
Læs mere
"Helt perfekt. Meget fin service inden bestilling med hurtige svar på alle spørgsmål. Vi bestiller ved dig igen :-)"
Lene
31-07-2023
Læs mere
"Det er altid en fornøjelse at bestille gennem Danitalia - og anbefaler gerne til venner og familie, når de vil til Italien."
Tidligere
Næste

Seværdigheder i Umbrien

Naturen i Umbrien

Umbrien er en meget frodig region med et vidunderligt varieret og overraskende – næsten – vildt landskab.
Store skovarealer afløses af bløde bakker med olivenlunde. Umbrien er interessant nok den eneste region i Italien, der ikke grænser op til havet. 
Det er et landbrugsområde hvor der produceres olivenolie og vin men også korn, tobak, sukkerroer. Regionen er desuden en af Europas største trøffel producenter.

Der er mange interessant mindre kendte byer at besøge i Umbrien.

Vi nævner nogle få herunder:

Perugia

Perugia, der er den største by i Umbrien, er en meget livlig middelalder borgby, der ligger på toppen af en bakke med enestående udsigt. Byen oser af historie men er også et godt eksempel på, hvordan de historiske bygninger kan danne rammer for nutidens forlystelser. I vil finde skønne butikker, bar og udsøgte restauranter. Her sker en masse, også fordi det er en universitetsby med mange unge.

  • I juli kan I opleve Umbria Jazz – en festival hvor jazz musikere fra hele verden mødes for at spille både på større scener samt i gaderne i centrum. Meget stemningsfuldt.
  • I August afholdes desuden den lille velbesøgt festival for klassisk musik, Musicfestperugia. Her spilles i blandt de historiske monumenter og i kirker.
  • Midt i oktober afholdes chokolade festivallen “Eurochocolate. Perugia er også kendt for sin chokolade produktion. I kender måske Bacio Perugina? Chokoladen med en kær besked i sølvpapiret.

Den bedste måde at opdage byen på, er at fare lidt vild i de smalle stræder, der fører væk fra det centrale torv. Søg ud mod muren og nyd udsigten. Bemærk at man parkerer på en af de store p-pladser nedenfor byen ohg benytter den underjordiske rulletrappe op til det antikke centrum.

Castelluccio

Kender du ikke byen, må du se at få den besøgt. Denne magiske italienske landsby, ligger i næste 1500 meters højde, – højt oppe over hovedvejen. Det er den nærmeste by til Nationalparken Monti Sibillini, hvor der hvert år i maj, juni og juli udspiller sig et sandt farveorgie. Et hav af blomster åbenbarer sig på sletten Piano Grande. Det er ikke hver dag man får lov at se sådan et fantastisk syn!

Assisi

Assisi er om nogen den by I skal besøge, hvis I holder ferie i Umbrien. Det er fødebyen for helgenen San Francesco, der grundlagde den franciskanske munkeorden og byen har været en af kristendommens vigtigste valfartssted gennem de sidste 700 år. Man anslår at Assisi i dag tiltrækker 5 millioner besøgende hvert år. I vil føle den ganske særlige atmosfære så snart I ankommer. Læs endelig historien om S. Francesco inden besøget. Den er fascinerende og lærerrig.
Det er en lille by der let udforskes til fods. Besøg de fantastiske kirker, se de ekstraordinære kunstværker, men mest af alt; stop op og mærk efter.

Orvieto

Fordi Orvieto ligger på et klippeplateau, kan byens verdensberømte domkirke ses på lang afstand. Adgang til det antikke centrum, der er en bilfri oase, sker med en kabelbane eller med den underjordiske rulletrappe. 

Hjertet i Orvieto er utvivlsomt Piazza del Duomo, hvor I kan beundre facaden på den berømte domkirke, der kan dateres tilbage til 1290. Kirken er et mesterværk af gotisk arkitektur med sine polykrome marmor indlæg og blændende mosaikker. Gå endelig også ind for at se Italiensk største orgen og katedralens andre vigtige kunstværker.

Vi anbefaler jer en meget turistet men fascinerende tur i Orvietos undergrund; Viaggi nella Citta Sotterranea. Fordi Orvieto er bygget på tufosten, var det meget let for beboerne at udvide husene ind i klippen. På turen kan I besøge underjordiske etruskiske rum og se de dybe brønde gravet af de etruskiske indbyggere til at nå vandet.
Forhør jer ved turist kontoret. Det er meget interessant og også sjovt for børn.

Trasimener søen

Trasimeno er den største sø i den centrale og sydlige Italien. Ingen større flod løber direkte ind i eller ud af søen og vandstanden svinger derfor betydeligt alt efter årstiden.
Nyd den frodige natur til nogle afslappende vandreture. Tag jer en dukkert. De bedste strande er lige under Castiglione, nær fiskerbyen Torricella eller på lidoen i byen Tuoro. Midt i Trasimener søen ligger øen Isola Polvese hvor der også er en glimrende strandbred. Øen er stort set ubeboede og men kan nås med båd fra landsbyen San Feliciano.
Kør i stedet for efter Passignano, hvis I vil deltage i en organiseret aktivitet som sejlads, windsurfing eller dykning.

Gubbio

Gubbio kan, som flere af de andre byer i området, dateres tilbage til middelalderen og det kan ses og mærkes. Byen ligger i en panoramisk position med enestående udsigt i alle retninger, og midt i et malerisk landskab på skråningerne af bjerget Mount Ingino. Omgivet af middelalderlige, romerske og etruskiske murrester, er Gubbio nok en af de mest karakteristiske borgbyer i Umbrien. Præget af smalle gader, broer, små torve og middelalderlige pladser. Her er upåklageligt smukt.
Også her er centrum lukket for trafik. Stil bilen på Porta Orvietana, for foden af byen hvorfra der går en elevator til centrum.

Kontakt os hvis I overvejer en ferie i Umbrien eller se alle vores skønne feriehuse og ferielejligheder i Umbrien herunder.

Har du spørgsmål eller er i tvivl så kontakt mig

Vi formidler udelukkende ferieboliger, som vi selv har besøgt for altid at kunne vejlede dig.

Elisabeth Hjorth - Indehaver af Danitalia