"Cinqueterre"; de fem små byer i Ligurien i Italien.
Cinque Terre området ligger i regionen Liguria, lige over grænsen fra Toscana.
Hvis I vælger at bo i Lucca området, kan I nemt tage dertil som en dagsudflugt.
Hvordan kommer man til Cinque Terre?
I kan vælge at køre i bil til byen Riomaggiore, i Monterosso eller Corniglia - men det kan være vanskeligt at finde parkeringsplads. Derfor skal I vide, at det også er muligt at tage færgen fra Viareggio eller toget til Monterosso og videre. Book billetterne på Trenitalia her Husk at tjekke hvor ofte toget afgår - typisk er det én gang i timen. Find en opdateret køreplan her
Fra Riomaggiore kan I tage lokaltoget mellem byerne eller gå ad vandreruterne som beskrevet bedre herunder.
Søger I feriebolig? Se listen over vores ferieboliger her
Monterosso, Vernazza, Coreglia, Menarola og Riomaggiore hedder de fem små byer, der ligger helt ud til havet ved La Spezia bugten.
"Golfo dei Poeti", digterbugten kaldes stedet også fordi flere engelske digtere som Byron og Shelley, forelskede sig i området.
De lod sig inspirerede af de pittoreske landsbyer, der ligger som pastelklatter på hver deres bjergskråning.
Indtil jernbanen blev åbnet I 1874 lå disse byer komplet isolerede fra omverdenen men nu er de godt besøgte af turister.
Charmen er alligevel bevaret og da boligerne, terrasserne, klipperne og havet ikke har forandret sig, er det let at forestille sig hvordan her så ud for to hundrede år siden!
Cinque Terre strækningen er udråbt som et af de mest bevaringsværdige steder i verden.
Da byerne ligger helt ud til havet, er der fare for at de skal forsvinde ud i Middelhavet, der spiser af kysten år for år og ved højvande, når havet næsten når op til husene.
Byerne er alle fiskerbyer og de ligner meget hinanden men alligevel byder de på noget forskelligt. Besøg dem alle, enten ved hjælp af lokaltoget der kører hver time og stopper ved hver by. Køb en dagsbillet så I kan hoppe på og af som dagen skrider frem. Find togtiderne her
Eller benyt jer af vandrestierne der vil give jer uforglemmelige naturmæssige oplevelser.
- i Monterosso finder I de mest berømte og bedst udstyrede strande, flest vin bar, restauranter butikker mm. Besøg Cappuccin klostret fra 16th årh.; nyd udsigten!.
- Vernazza er den mest dramatisk udseende by, da den ligger som skåret ind i klippen over havet. Byen har form som et amfiteater og er nok den mest maleriske. Tag en tur op til udsigtstårnet.
- Corniglia, der ligger højt og derfor ikke har adgang til havet, giver jer bedst udsigt over de andre byer.
- Manarola er fuldstændig omkredset af vinmarker hvor man kun kan spørge sig selv; hvordan bærer de sig ad med at dyrke på så skrå klippeflader? Manarola er egnet hvis man kan lide at bade fra klipper
- Riomaggiore er den mest billedlige og romantiske by. .
Vandreruterne ved Cinque Terre - overvurder ikke dig selv!
Den mest populære rute er Trail #2, Sentiero Azzurro - eller “Blue Trail”. Den består at 4 separate ruter, men kan udgøre en hel dags vandring. Mange vælger dog at dele den over flere dage, og gå i et passende tempo. Den samlede rute er estimeret til at tage 6 timer, hvis man holder korte pauser. Du kan starte fra Monterosso (sydgående) eller fra Riomaggiore (nordgående).
Mit tip til dig er; start fra Riomaggiore. Her starter du stille ud, og er varmet op til de mere krævende stier længere fremme.
Vælger du at dele turen op vil jeg foreslå dig følgende etaper:
Riomaggiore - Manarola. Via dell’Amore (Kærlighedsstien)
Dette er den korteste af ruterne. Den er fald og egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Længde: 2 km; 40 min. gang.
Manarola - Corniglia.
Anden del af "The Blue Trail" forbinder Manarola med Corniglia-banegård. For at komme her til skal du forcere de 382 trin på "Lardarina" trappen.
Denne del af ruten ligner den første, og det ligger ud til havet.
Længde: 2 km; 1 time 15 min. gang
Corniglia - Vernazza
Nu begynder det at blive lidt mere udfordrende! På denne rute når du op på det højeste punkt i Cinque Terre - og ned igen. Så forbered dig på en noget mere udfordrende dag. Belønningen er en smuk panoramaudsigt over Cinque Terre Nationalpark, byen Corniglia og den lille landsby San Bernardino, som ligger på bjergtoppen.
Længde: 4 km; 1 time 45 min. gang
Vernazza - Monterosso
Denne rute er den mest udfordrende. Her er ujævnt underlag, smalle stier. Men hvis du er i god form, bør du tage denne del med også. Det er her du får de smukkeste billeder på hele ruten, og en betagende udsigt til Vernazzo.
Tip: spar på kræfterne i starten af ruten - du får brug for dem når du nærmer dig Monterosso. Længde: 3 km; 2 timers gang
Bestil jeres feriebolig tæt på Cinque Terre her eller kontakt mig for flere informationer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ☎ 78 77 21 03.
Jeg sidder klar til at hjælpe dig.