En stor del af oplevelsen på en ferie i Italien, er uden tvivl restaurantbesøg med det lækre og meget varierede italienske køkken. Læs med her om restaurantbesøg i Italien, børn på restauranter, specialiteter, åbningstider og nyttige tips til gode restaurant oplevelser under ferien i Italien.
Restaurantbesøg i Italien
Italienerne er meget stolte af deres gastronomiske traditioner og hver region har sine egne specialiteter. Det er en oplevelse at rejse rundt og bogstaveligt talt smage sig igennem landet. Bid for bid vil I få indsigt i landets kultur. Brug smagsløgene som ferieguide og vær åben. Læs også denne guide til kaffekulturen, olivenoliens hemmeligheder mm.

Smag på alt, bed evt. de lokale restauranter om at komme med deres bedste egnsretter – de vil ikke skuffe jer. Ligegyldigt om I er madentusiaster eller blot nysgerrige begyndere, vil I få mange oplevelser for smagsløgene på en ferie i Italien.
Børn er velkomne på alle restauranter i Italien. De fleste steder vil I kunne få højstol og evt. få varmet en flaske. Der er – heldigvis – ikke mange steder man har deciderede “børneretter” på menukortet. Er jeres børn lidt kræsne, kan I altid bede om pasta med tomat eller kød sauce – eller I kan vælge et pizzeria.
Italienske restauranters åbningstider
Det er vigtigt at planlægge ud fra restauranternes åbningstider.
Generelt spiser man meget senere i Italien. Det hænger også sammen med varmen.
Så; møder I op på en restaurant ved 18.00 tiden vil personalet sandsynligvis sidde og spise for lukkede gardiner.
Frokost serveres mellem klokken 12.00 og 14.00

Aftensmad serveres mellem klokken 19.30 og 22.00.
Et par tips til restaurantbesøg i Italien:
- Undgå restauranter med “Menu Turistico” – du bliver så skuffet!
- Det er ikke nødvendigt at efterlade drikkepenge, men det glæder selvfølgeligt med lidt ekstra.
- De fleste restauranter/butikker tager imod de mest kendte kreditkort. Mange pizzaria’er / små barer / fødevarebutikker gør dog ikke.
- Vær opmærksomme på at man betaler et vis beløb pr. person for opdækning, service og brød.
- Intet restaurantbesøg i Italien uden vin. Læs mere om vin her og rejs velforberedt.
Forstå et italiensk menukort.
- Ordet “antipasti” dækker over små appetitvækkere, som ofte kan virke som et helt måltid i sig selv.
- Ordet “primo” dækker over forretter: supper/pasta retter/risotto.
- Ordet “secondo” dækker over hovedretter: kød eller fiskeretter. Man skal næsten altid skal vælge tilbehøret til, ellers serveres f.eks kødet uden noget.
- Ordet “contorno” dækker over ovenfor beskrevet tilbehør: spinat/bønner/salat etc.
- Ordet “dolce” dækker over dessert: frugt/kage/budding/is etc.
Det er forbudt at ryge på offentlige steder i hele Italien, inklusiv i restauranter
– med mindre der er en speciel rygeafdeling…
Har I ikke bestilt ferie endnu, kan I finde skønne ferieboliger her på siden.
I er også meget velkomne til at kontakte os for vejledning.