Landfolk
Danitalia bliver en del af Landfolk. Læs vores pressemeddelse her.

Sparetips til ferie i Italien

Med disse enkle råd kan du spare en del penge under din ferie i Italien – og så du kan rejse endnu mere.

Sparetips til ferie i Italien

For mig er der ikke noget bedre end at rejse og jeg rejser gerne flere gange om året. Jeg rejser meget for mit arbejde. Skal jævnligt rundt i Italien og kontrollere vores ferieboliger eller lave nye kontrakter med boligejerne. Men jeg rejser også på privat ferie, så snart lejligheden byder sig.

Men, det løber jo op, også fordi vi er 5 i familien og selvom børnene nu efterhånden er voksne, er de meget hurtige til at pakke kufferten, når jeg nævner ordet rejse. Mange siger, at deres børn ikke længere vil med dem på ferie. Mit svar på det er; så arrangerer du for kedelige rejser!

Det kan godt lade sig gøre at rejse flere gange om året, hvis man tænker sig lidt om både før og under ferien. Det behøver overhovedet ikke være kedeligt.
Herunder har jeg samlet lidt spare tips. 

Tjek dine forsikringer, måske er du dækket via dit kreditkort

1. Forsikring når du rejser

Først vil jeg sige – spar på alt andet end rejseforsikringer!
Men check hvilke forsikringer du evt. har gennem dine kreditkort eller dine almindelige aftaler – der ingen grund til at være dobbeltforsikret, hvilket mange uheldigvis ofte bliver.

Rejser du et par gange om året, så kan en årsrejseforsikring godt betale sig. Husk at checke om ski er inkl. for ellers skal du tegne en udviddet inden ski-/vinterferien.

2. Flybilletter til Italien

Statistisk set er tirsdag den billigste dag at flyve. Køb ikke flybilletter i weekenden, da prisen er højere. Bemærk, at hvis du søger flere gange på samme destination, kan priserne stige. Søg igennem et inkognito vindue. Brug evt www.skyscanner.com eller www.momondo.com til at finde billetter og læg en prisovervåger ind, inden du køber. Så kan du holde øje med hvordan priserne bevæger sig.

3. Billeje i Italien

Bestil altid billeje hjemmefra. Overvej om det nu også er nødvendigt med den ekstra forsikring, der fjerner selvrisikoen. I mange tilfælde har du den allerede med dine andre forsikringer – undersøg inden afrejse.
Det er dyrt at leje GPS, brug i stedet for din egen telefon. Du kan evt downloade de relevante kort inden du tager hjemmefra, så skal du ikke bruge data på rejsen. Det er også absolut billigst at en person kører under hele ferien. Du betaler for at en ekstra person, kan være  den anden chauffør.
Vær obs på at dagsprisen er baseret på 24 timers reglen. Det vil sige at hvis du afhenter en kl 15.00 skal du aflevere den senest kl. 15.00 dagen eller ugen efter –  ellers kommer du til at betale for en hel dag ekstra. Derfor kan det nogle gange betale sig at tage en kaffe i baren inden du henter bilen.

4. Betaling under ferien

Det er billigst at veksle hjemmefra. Så har du fuldstændig kontrol over vekselkursen og diverse gebyrer er lettere at gennemskue. Når du hæver i udlandet, betaler du som kortholder et ekstra gebyr.

Når du betaler med kreditkort i butikker eller på restauranter, så vælg altid at betale i den lokale valuta. Hvis du betaler i Danske kroner ved du ikke hvilken vekselkurs modtager har lagt ind.

5. Til os kvinder

Tænk over at de fleste former for skønheds-/ velvære behandling i udlandet ofte er meget billigere end i Danmark. Desuden har du måske mere tid til selvforkælelse under ferien. I Italien hvor jeg jo har boet i 20 år, betaler man 2 € for voks af overlæbe, 35 € for voks af ben og bikinilinje, og jeg har sjælden betalt mere end 60 € for farve/klip og føn hos frisøren – ja ofte kan besparelsen alene betale flybilletten.

 

6. Indkøb under din ferie i Italien

Hvis I kører du bil, så tænk på at fylde bilen op når turen går nordpå igen – ikke med overflødige produkter du ellers ikke ville have købt, men nødvendige dagligdags produkter. Vaskepulver, opvasketabs, shampoo, olivenolie, dåsebønner, parmesan ost eller hvad der nu er hverdagsagtigt for dig. Moms og afgifter er lavere i udlandet end i DK, så der er en del at spare. Men kun hvis du køber noget du har brug for!

Samme gælder tøj og sko. Hold igen og køb noget der passer til det danske klima. Ofte er lædervarer billigere end i Danmark. 

Der er også stor forskel på dagligvarepriserne i udlandet. Vil du holde budgettet nede – eller bare hellere bruge pengene på et ekstra restaurantbesøg, så find byens lokale discount i stedet for at handle hos den første og bedste købmand.

Lædervarer er billigere i Italien

7. Spareferie med børn

Lær jeres børn ikke at tage noget i minibaren på hotellet. Det er meget dyrt og ofte ligger der en købmand eller et supermarked tæt på hotellet. Køb det lokale vand, en speciel sodavand eller chokolade og nødder til snack. Det må man gerne tage med op på hotellet, så I altid har noget til akut sult. Også en banan gør underværker, hvis spisetiden for børnene er overskredet.

Behold vandflasken eller tage en drikkedunk med hjemmefra, som du kan fylde op ved en af byens kilder eller tag vand fra hanen. Spørg evt. en lokal, hvor de får deres vand fra. Det er også meget mere miljøvenligt.

Alt efter børnenes alder, så overvej om de måske kan dele en ret på restauranterne. Portionerne er ofte meget store og pizzaen flyder udenfor tallerkenen. Så er der måske også plads til en dessert.

Læs også mine tips til en vellykket bilferie med børn.

8. Restauranter og barbesøg under ferien

Undersøg hvilke bar i byen, der har Happy hour ?
På restauranter i Italien – og måske også i andre lande – betaler man “coperta” som kan oversættes til opdækning. Prisen ligger på 2 € til 6€ person (!) Beløbet står nederst på spisekortet og børn betaler også. Sæt dig derfor kun på restaurant, hvis du er rigtig sulten eller fordi du vil hygge-snakke i længere tid. Ellers stil sulten med en sandwich på en bar ellers et stykke takeaway pizza. De er lige så gode og mættende som på restauranten.

Bestil endelig husets vin, når du er på rejse i Sydeuropa. Det er billigt og altid godt.

Italien, Frankrig og Spanien er vinlande og den lettere vin passer til klimaet og maden. Gem de dyrere årgangsvine til vinterretterne i Danmark.
På mange restauranter kan man få gratis vand fra hanen til maden, hvor imod flaskevand ofte er dyrt. Så spørg efter postevand.

Det giver sig selv men jeg nævner det alligevel. Hold dig væk fra byens hovedtorv/ turist attraktion, når du skal spise. Det er ofte mere end dobbelt op på prisen. Gå ned ad en sidegade og 5 minutter væk.

Kender du “toogoodtogo”? Det findes nu også i flere lande i Europa, så download appen og check hvilke muligheder der er, tæt på hvor du holder ferie – så bekæmper du også madspild. Fungerer i de største byer.

Frokost kan sagtens være en hurtigt sandwich – gem restaurantbesøg til aftensmaden

9. Billig sightseeing under ferien

Undersøg inden ferien hvilken dag de forskellige museer har gratis entre. Nogle er gratis sidst på eftermiddagen, andre en dag i ugen. Husk studenter/ pension / under 18/ under 36 rabatter (så hav altid ID/ studiekort med)

Undersøg om du kan købe flere entrebilletter samlet og derved få rabat.

Et sidste tip er at overholde hastighedsgrænserne på bilferie ned gennem Europa. Specielt ned gennem Tyskland. Der er vejarbejde og nedsat fartgrænse rigtig mange steder. Også gennem Schweiz skal du passe på.

Jeg får selv mindst en bøde, hver gang jeg kører til Italien i bil og det koster!

Hvis du har spørgsmål til ferie i Italien er du altid velkommen til at kontakte mig.

Populære områder

Vil du læse mere om de forskellige regioner i Italien, inden du beslutter, hvor du booker feriebolig?
Klik dig frem nedenfor eller gå tilbage til artikel oversigten for at læse mere inspiration.

Vi samler på glade kunder

“Vores mission er, at give vores gæster en autentisk oplevelse i lige det område og i den feriebolig, der passer til deres behov.”

Lars
Læs mere
"Vi synes det var fin service I ydede, og huset levede helt op til forventningerne. Rigtig fint. Vi er meget tilfredse med jeres service."
Kamille
Læs mere
"Rigtig god service og hurtig respons. Det er absolut ikke sidste gang vi bestiller hos Jer og vil klart anbefale det til andre."
Pernille
Læs mere
"Det er gået fint med at bestille etc, via jer, og vi har fået hurtigt svar på vores spørgsmål. Vi har været meget tilfredse. Vi har allerede anbefalet jer til gode venner :)"
Niels Christian
Læs mere
"Helt perfekt. Meget fin service inden bestilling med hurtige svar på alle spørgsmål. Vi bestiller ved dig igen :-)"
Lene
Læs mere
"Det er altid en fornøjelse at bestille gennem Danitalia - og anbefaler gerne til venner og familie, når de vil til Italien."
Tidligere
Næste

Change language