|
Kastanier "Kastanier" er ikke blot kastanier. I Garfagnana området, der ligger nord for Lucca, gror mindst 15 forskellige kastanie træ sorter, hvor de bedst kendte er la Carpinese, la Pontecose og la Mazzangai.
I dette område startede man allerede i middelalderen med at dyrke kastanie træer og de klimatiske forhold gjorde at de snart tog pladsen for andre træsorter. I dette fattige bjerg område var kastanierne den eneste økonomiske resource for folket, hvilket siger lidt både om dens betydning på kulturen og dens indflydelse på de lokale gastronomiske specialiteter.
Kastanien blev de fattiges brød; kalorie- og vitaminrige blev de genstand for kvindernes gastronomiske udfoldelser og de blev ikke blot spist kogte eller grillede men malet til mel.
I Garfagnana ligger et kastanie museum, som kan være interessant at besøge hvis I er i området men det er for lille til at det er værd at kører ekstre efter.
Den dag idag er kastanie mel en stor delikatesse i hele Lucca området og vi venter med længsel på det friske produkt omkring oktober/ november. Denne brunlige, sødligt duftende mel bruges til at lave frisk pasta, brød, polenta og ikke mindst den kendte "castagnaccio" kage, der bages med pinje kerner, appelsin skal, rosmarin og spises med frisk risotta ost byder efteråret velkommen. I Lucca købes den bedste kvalitet kastanie mel i den meget karakteristiske lille butik "prospero" i Lucca centrum.
|
|
Sidst opdateret ( lørdag, 06 marts 2010 )
|