|
description
|
BOLIG: SAN MARTINO OMRÅDE: Arezzo bakker MQ: 180 ca. ANTAL PERSONER: 8 + 4 ANTAL VÆRELSER: 4 ANTAL BADEVÆRELSER: 5 SWIMMINGPOOL: JA AFSTANDE: Castiglion Fiorentino Km. 7,5 - Cortona Km. 17 - Arezzo Km. 23 - Perugia Km. 50 - Siena Km. 75 - Firenze Km. 85.
BESKRIVELSE: Dette syd-østlige område er nok et af de mindre kendte i Toscana men det har rigtig meget at byde på. I vil med et ophold i denne skønne selvstændigt beliggende villa San Martino, være centralt placerede for at opleve en af egnens smukkeste borgbyer, Cortona. Jeres nærmeste virkelig karakteristiske landsby er Castiglion Fiorentino, hvor I vil opleve det lokale liv i de smalle stræder. Perugia, der med sine smukke pladser, enestående udsigt og ikke mindst jazz festival bestemt er et besøg værd ligesom Arezzo og Siena vist ingen introduktion kræver. Området er præget af uspolerede små landsbyer, og meget skiftende natur, der hurtigt går fra de lidt rå bakker til det meget velpolerede landskab man ellers forbinder med Toscana. Villaen San Martino ligger helt for sig selv og er som man forbinder det Toscanske stenhus på landet - bygget i starten af 1800 af smukke lokale håndhuggede sten og beliggende på en bakketop, i 550 meters højde med den skønneste udsigt hele vejen rundt. I vil have det hele for jer selv uden naboer lige i nærheden. Huset har været i familiens eje i rigtig mange år men er først for nyligt blevet restaureret til udleje, så det kombinerer på bedste vis den originale Toscanske charme med lidt skæve gulve, træbjælker og rustik stemning med alle moderne komfort.
San Martino fordeler sig over to etager og består af : Indgang til stort veludstyret landkøkken (gasblus, ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine, toaster, nordisk kaffemaskine), pejs, hyggeligt indrettet opholdsrum med sovesofa og TV SAT, badeværelse med brus, vaske/strygerum. På første etage ligger soveafdelingen med 2 dobbeltværelser hver med eget en-suite badeværelse, et værelse med to enkelt senge forneden og to senge i en alkove over samt en-suite badeværelse. I en særskilt lille tilbygning, få meter fra hoved huset, ligger endnu et dobbeltværelse med eget badeværelse.
I haven ligger en god møbleret terrasse, samt den 10 meter x 5 meter store nedgravede swimmingpool med en dybde på 1,40, der er reserveret San Martinos gæster. Poolen er åben fra den 27/04 2013 til den 26/10 2013. Det er obligatorisk at overvåge badende børn.
DESUDEN : Købmand og andet 2,5 km fra boligen -post, bank, flere restauranter og butikker mm i Castiglion Fiorentino 7,5 km fra boligen.
Prisen er inkl. el, vand, linned/håndklæder, ugentlig rengøring ved flere ugers ophold, slutrengøring, babyseng og evt. brug af sovesofa. Til prisen skal lægges evt. varme der afregnes efter forbrug EU 2,50/m3 med ejerne. Depositum by credit card. |